Jeg er opvokset på et lille landsted med 12 tønder land jord, hvor der både var eng og en stor udyrkelig skrænt, så hver en tomme jord blev udnyttet.
Vi havde køer og grise og ind imellem høns og kaniner og selvfølgelig katte. I starten havde vi også hest, men han blev skiftet ud med en traktor, da jeg nok var 7-8 år.
Som jeg husker det, kunne min far klare alt, og han hjalp også naboerne ind imellem. Mange af mine erindringer er om ting, som jeg har foretaget sammen med ham.
Min mor passede hus og kalve, mens min lillebror, der er 5 år yngre end mig, mest var til besvær 😌😌😌 sådan husker jeg det 😗😗😗
Klaus – vores hest
Klaus og min far var vist lige stædige, men han kunne ikke gøre en kat fortræd – helt bogstaveligt. En gang havde et par kattekillinger lagt sig under ham i båsen, og han stod troligt op hele natten for ikke at gøre dem noget.
Da jeg lå i barnevogn, og mor og far havde travlt i stalden, satte de vognen foran Klauses bås, og så stod han og vuggede mig som en god barnepige.
Hvorfor vi skiftede Klaus ud med en traktor, husker jeg ikke, men da far senere blev syg,gav han traktoren skylden, fordi han havde siddet og frosset på den.
Klauses unåder
Klaus kunne ikke lide tordenvejr, så en gang det tordnede, sprang han tøjret inde i båsen og bakkede ud gennem muren bag ham. Det var en tynd lerklinet mur, og far reparerede den med et gammelt cykelhjul som afstivning.
Om foråret var Klaus sprængfyldt med energi, så far måtte spænde ham for en harve og lade ham afreagere på den måde.
En gang gik Klaus i folden sammen med køerne, hvor en af dem havde et horn, som strittede lige op i luften. De blev vist uvenner, for han blev stanget mellem forbenene og fik en lang flænge, som mor passede og plejede.
Ivrige køer
Køerne var inde om natten, så når de skulle ud på græs, gik det ofte hurtigt. En gang, hvor de græssede nede på engen, skulle jeg trække en af dem derned.
Nede på engen var der et vandhul med skrå sider, og pludselig sad jeg mellem benene på køerne, som åbenbart var tørstige. For selvfølgelig havde jeg ikke sluppet koen, så hun havde trukket mig med derned.
Jeg har ikke været særlig gammel, men jeg var helt tryg ved dyrene, og de kunne ikke drømme om at skade mig.
Jeg kunne også gå op mellem dem i båsen, og sidde og malke dem, uden at de gjorde mig noget.
Min tyr
Tyrekalvene blev oftest slagtet som det, der dengang hed sødmælkskalve, hvilket betød, at deres kød var lyst og mere mørt, fordi de ikke havde fået grovfoder. Og ikke var særlig store, når de blev slagtet
Men på et tidspunkt havde vi en tyr, som var blevet ret stor, det må have været om vinteren, for han stod tøjret inde i en bås, hvor man ikke kunne komme til ham forfra.
Det blev så min opgave at passe ham med roer og hø, og jeg striglede ham og han var bare min lille tyr, mens han efterhånden blev mere og mere aggressiv over for resten af familien.
Desværre kom han på slagteriet lige som alle de andre 😨